Jeg har haft et skønt 1:1 retreat hos Michala i 3 dage. Op til retreatet
havde jeg været igennem en lang periode med meget travlhed og pres, og
det eneste jeg havde brug for var at trække stikket for en stund, og
lade op før min efterfølgende sommerferie med min familie. Mine
forventninger til retreatet blev i den grad indfriet. Michala serverede
sund, velsmagende mad for mig. Og så sørgede hun for, at jeg følte mig
hjemme, og gav mig al den plads og ro jeg havde brug for. Jeg nød for
det meste bare at ligge i hængekøjen eller i en solstol under æbletræet
i haven. Jeg nød også at tage til stranden og bade, og at lave yoga på
hendes terrasse. Og så er Michala rigtig god at tale med, og har en fin
fornemmelse for, hvornår jeg havde brug for at være social, og hvornår
jeg gerne ville være alene. Da jeg tog hjem var jeg langt mere afslappet
og opladet end jeg havde været længe, og jeg har allerede booket det
næste retreat. Hvis du er stresset, eller bare trænger til et pusterum
for dig selv, kan jeg på det varmeste anbefale Michalas retreat.
Varme hilsner, Stine Lundgaard